Mød Birgitte
Lidt om mig
Jeg er psykiatrisk sygeplejerske og kropsterapeut.
Jeg arbejder med et helhedsorienteret syn på mennesket, hvor krop og psyke hænger tæt sammen.
Jeg blev uddannet sygeplejerske, i en tid hvor der var mere tid til patienterne og hvor omsorg og det holistiske menneskesyn var i fokus.
Jeg blev fuldstændig betaget af psykiatrien, har arbejdet inden for dette speciale i mange forskellige former i mere end 25 år.
Jeg har taget diverse kurser og efteruddannelser og i 2009 uddannede jeg mig til psykiatrisk sygeplejespecialist. Jeg har en 2-årig uddannelse i "åben dialog" en terapeutisk tilgang.
Det vigtigste for mig i mit arbejde som sygeplejerske har været at se på det hele menneske, yde omsorg og udvikle menneskers potentiale ved at kigge på deres muligheder og ressourcer.
Jeg har erfaret at man opdeler somatikken og psykiatrien alt for meget. Jeg er gennem årene blevet bestyrket i min tro på, at vi ikke kan skille krop og sind. Vi bliver nødt til at kigge på helheden. Har vi en fysisk sygdom eller smerte påvirker det vores humør. Har vi det psykisk dårligt påvirker det kroppen og vi kan opleve diverse spændinger og smerter og fysiske symptomer.
Hvis vi gerne vil i balance og gerne vil trives må vi se på hvordan vi lever. Her kigger vi på "KRAMS"-faktorerne: kost, rygning, alkohol, motion, stress/søvn
Er der balance i vores liv mellem arbejde og hvile, kærlighed, relationer, vaner og mønstre? Hvad giver os energi og hvad dræner os? Hvad har vi med i rygsækken? Hvad har præget os? Hvor er vi nu og hvor vil vi hen?
Dette inspirerede mig til at tage kropsterapeut uddannelsen, da jeg hele tiden arbejder på at dygtiggøre mig.
Jeg bruger elementer fra flere former for kropsterapi, samtaleterapi og massage.
Jeg har min egen stil og tilgang.
Selv små ændringer kan gøre en stor forskel.
Glæder mig til at se dig.